top of page

Om os

 

Vor Frues Kantori, bestående af erfarne sangere under ledelse af organist og kantor Povl. Chr. Balslev, er karakteriseret ved

en egal klang og

et alsidigt repertoire.

Kantori​et

Igennem mere end 23 år har Vor Frues Kantori markeret sig musikalsk med smukke, anderledes og intense koncerter, hvis kendetegn er en usædvanlig homogen klang og et på én gang klassisk og utraditionelt repertoire.

Med sit stærke hold på ca. 20 erfarne sangere leverer kantoriet både solister og ind imellem også instrumentalister selv.

Vor Frues Kantori, der har base i Vor Frue Kirke i Svendborg, blev stiftet i sommeren 2002 med det formål at fremføre og udbrede kendskabet til flerstemmig vokalmusik. Målet er at fremføre både rytmiske og klassiske vokalmusikværker af både ældre og nyere dato med et religiøst eller eksistentielt indhold.

Dirigenten

Kantoriet bliver ledet og dirigeret af Povl Chr. Balslev.

Povl Chr. Balslev er uddannet organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1996 og har siden 2002 været ansat som organist, klokkenist og kantor ved Vor Frue Kirke, Svendborg.

Han har givet utallige koncerter som solist og kammermusiker både i Danmark og internationalt og er ophavsmand til mange orgelkoraler, salmemelodier, sange og korværker.

 

Desuden er Povl Chr. Balslev dedikeret forfatter og foredragsholder.

bottom of page